Et unødigt detaljeret studie af Kanye Wests kristne identitet
Kanye Omari West er en, 43 år gammel, amerikansk rapper, producer og tøjdesigner fra Chicago. Han har udgivet i alt ni albums og har vundet samme antal Grammy Awards. Hvis du lever under en sten, ved du måske ikke, at Kanye West i oktober 2019 udgav albummet ’Jesus is King’, som var hans første rigtige gospel album, indeholdende tekster som:
’’Everything that hath breath praise the Lord / Worship Christ with the best of your portions / I know I won't forget all He's done / He's the strength in this race that I run.’’. - God is.
Det kunne næsten lyde som om, at det er en ’Hillsong Worship’ produktion (kristen musikgruppe), men det er det altså ikke, og så er det endda den samme fyr, som også har skrevet tekster som f.eks.:
’’You're such a fuckin' ho, I love it / (I'ma fuck a bitch, tell her cousin’)’’ - I love it.
Derfor har det pludselige stilskifte skabt forargelse og forvirring, både inden for musikverdenen, men også hos den kristne kirke i USA. Sammenlagt med at Kanye er diagnostiseret bipolar, samt at han har støttet præsident Trump og selv stillede op som en kontroversiel præsidentkandidat her i 2020, er hans etos ikke just den største hos den amerikanske befolkning – eller i resten af verden. Derfor har der været sået tvivl om, hvorvidt Kanye egentlig er kristen - sådan rigtig kristen - hvad det så end vil sige.
Derfor vil jeg i dette indlæg dykke ned i, hvem Kanye West er. Hvordan blev han kristen? Hvilket Jesusbillede maler han med sine tekster? Hvilken hjemmel har kritikken vedrørende hans nye identitet som kristen, og er den berettiget?
Mit personlige udgangspunkt er, at jeg synes, at han er ret fed. Ydermere interesserer kontroverserne, som florerer om ham, mig, da jeg tror, at de har dybere rødder end som så. Dette indlæg skal dog ikke ses som et meget alvorligt indlæg, men nærmere noget, jeg sidder og skriver en søndag aften uvidende omkring, om der mon er andre end mig, der deler denne underlige fascination. Det kan jeg dog se, at der heldigvis er(!), da professor for interkulturel kommunikation, Daniel White Hodge, har forfattet den videnskabelige artikel: ’Yeezus Is Jesuz: Examining the Socio-Hermeneutical Transmediated Images of Jesus Employed by Kanye West’, som jeg vil se nærmere på nedenfor.
Hørte fra Gud på psykiatrisk afdeling
Kanye West er født i Atlanta, Georgia i 1977, men han er opvokset i Chicago. Hans far, Ray, var aktiv i ’Black Panthers’ og blev senere kristen terapeut. Kanyes mor, Donda, arbejdede som lærer, og senere i hendes liv blev hun sin søns manager, indtil hun, i en alder af 58 år, døde under en kosmetisk operation pga. en hjertefejl. Kanye skulle angiveligt føle skyld over hendes død.
På nummeret ’Only One’ synger Kanye om, hvordan han taler med Gud om sin mor (Mari): ’’Hello 'Mari / how ya doin'? / I think the storm ran out of rain, the clouds are movin' / I know you're happy, / 'cause I can see it / So tell the voice inside ya head to believe it / I talked to God about you / he said he sent you an angel.’’.
Den engel Kanye taler om her er datteren North West, der også er med i musikvideoen til nummeret.
Dondas død, i 2007, vendte op og ned på Kanyes liv. Han meddelte, at han ikke længere ønskede at være en del af hiphop-scenen, og det efterfølgende år indtrådte den popkulturelle skandale, hvorefter Kanye, under MTV Video Music Awards, afbrød overrækkelsen af prisen for ’Best Female Video’ til Taylor Swift, under påstand om at det var Beyoncé, der skulle have modtaget denne. I november 2016, på Kanyes ’Saint Pablo Tour’ talte han, under koncerten i Sacramento, i uforståelige vendinger om MTV, Barack Obama, Donald Trump, Beyoncé og Jay Z. Det var anden gang på en uge, at han offentligt havde erkendt sin støtte til præsident Donald Trump, men denne gang på en måde, som lignede et psykisk sammenbrud. Han blev efterfølgende indlagt i otte dage på UCLA Medical Center i Los Angeles på psykiatrisk afdeling.
Selvom nogle tror, at det er noget nyt, at Kanye udtrykker sin kristne tro i sin musik, har det faktisk været sådan helt fra begyndelsen. På sit første, mainstream, album ’The College Dropout’ fra 2004, trak det overskrifter, at han adresserede emner som syndsforladelse, nåde, Jesu kærlighed og synd. Den sidste linje i Kanyes nummer, ’Jesus Walks’, lyder:
’’I wanna talk to God but I’m afraid ’cause we ain’t spoke in so long’’.
I et interview med James Corden, fra 2019, har Kanye fortalt, at han, mens han var indlagt på hospitalet for sit psykiske sammenbrud, mærkede Gud kalde ham til at åbne en kirke i Calabasas:
’’It was God that came and put this thing on my heart, and he said: are you ready to be in service? (…) and the only thing that can be perfect is God’s plan.’’.
I begyndelsen af 2019 begyndte Kanye at afholde de såkaldte ’Sunday Service Sessions’, som er en form for udendørs gudstjenester med gospelsang, og den 25. oktober 2019 udgav han albummet ’Jesus is King’, som nævnt ovenfor. Kanye er deklareret kristen, og om at være kristen har han, i interviewet med James Corden, udtalt:
’’When you go to sleep would you agree that you are asleep? When you are awake, would you agree that you are awake? These are two different states. People who don’t belive are asleep, and this is the awakening.’’.
På trods af at Kanye, som før nævnt, altid har ladet sin tro skinne igennem i musikken, er han i dag mere direkte og åben omkring sit forhold til Gud end nogensinde før, med tekster som f.eks.: ’’Every knee shall bow / Every tongue confess / Jesus is Lord’’ – Jesus Is Lord. Og: ’In the Father, we put our faith / King of the kingdom / Our demons are tremblin' / Holy angels defendin' / In the Father, we put our faith’’ – Use This Gospel.
I en undersøgelse foretaget af professor i kommunikation, Ebony Utley, er Kanye den højest rangerede rapper på listen over ’mest spirituelle rappere’ over Tupac, som ellers førend var kendt for at indtage pladsen. Nogle vil ligefrem sige, at Kanye tog over, hvor Tupac slap.
Manden med de mange stemmer
Som nævnt har professor Daniel White Hodge studeret Kanye Wests jesusbillede. Det har han gjort ud fra et teologisk og åndeligt standpunkt med særligt fokus på ’Black Theology’ (befrielsesteologien blandt sorte i USA) og ’Judeo-Chistianity’ (når man forbinder kristendommen og jødedommen).
Af hans studie kan det, for det første, udledes, at Kanyes symbolisme viser sig som en anomali (en afvigelse fra det normale) af en slags post-civil-rights-era. For at forklare det; han afviger fra normen ved at repræsentere generationen efter borgerrettighedsbevægelsen i USA.
Rent kommunikativt indeholder Kanye en bred vifte af forskellige stemmer. Nogle der nævnes i studiet er; narcisisten, smerten, den desillusionerede, den stolte, den kritiske fortæller, dobbeltstandarden og forsøget på at forstå Gud. I miksturet af stemmer henvender Kanye sig både til de, som er undertrykt grundet deres etnicitet, men på den anden side rækker han også ud til dem, som repræsenterer ’white supremacy’. Spørgsmålet eller problemstillingen er, hvad vi som lyttere kan, og skal, stille op med Kanyes dobbelte retorik. Har han overhovedet et budskab?
Som jeg gennemgik i foregående afsnit, kommer Kanye fra det, som man kan kalde en post-civil-rights-era af hiphopkultur. Kanye har nået et niveau af socio-teologisk status, som andre hiphoppere kun kan drømme om at opnå. Med det mener jeg, at han, som repræsentant for kristendommen, og for spiritualitet generelt, kan siges at nå bredt ud i samfundet med sin stemme.
Jesus går sammen med de udstødte
Jeg har allerede nævnt nummeret ’Jesus Walks’, hvilket var det første mainstreamnummer, hvor Kanye udtrykte sin kristne tro. ’Jesus Walks’ handler om at drage kontekst mellem evangeliet, altså de gode nyheder om Jesu frelse, til moderne tid. Med historiske briller, kan man statuere, at disse gode nyheder over en lang periode har været forbeholdt et hvidt, vestligt og perfektioneret billede af guddommelighed, som mennesker, der falder uden for det snævre billede, ikke kan spejle sig i. Rappere har gennem tiden været draget af den historiske Jesus, som vi møder i Bibelen. Det skyldes særligt, de lidelser han går igennem.
På nummeret ’Jesus Walks’, anerkender Kanye det verdslige og vanhellige i det hellige: ’’Yo, We at war / We at war with terrorism, racism but most of all we at war with ourselves (Jesus Walks) / God show me the way because the Devil trying to break me down / (Jesus Walks with me) with me with me with me.’’. På andet vers dykker han ned i evangeliet og tilbyder et jesusbillede, anderledes fra det, vi sædvanligvis bliver præsenteret for: ’’I ain't here to argue about his facial features / Or here to convert atheists into believers / I'm just trying to say the way school need teachers / The way Kathie Lee needed Regis / that's the way yall need Jesus.’’.
Kanye er ikke bleg for at adressere problemet omkring race, og han minder os, som lyttere, om, at hudfarve ikke betyder noget for Gud. Daniel White Hodge skriver i studiet:
’’he is in pursuit of the actual relationship and the “need” for a higher power; a God; a deity that is relatable and reachable.’’.
Er Yeezus, Jesus?
På Kanyes album, ’Yeezus’, fra 2013 mødte han kritik for at kalde sig selv for Gud. Mens en stor del af albummet omhandler de indfødtes teologiske forståelse, præsenterer Kanye også sig selv som en hyper-seksuel maskulin figur. På den måde bevæger han sig ind i det kontroversielle rum af seksualitet og religion – et rum, hvor Kanye fortæller historien om, at kvinden står tilbage uden magt. Daniel White Hodge skriver:
’’Thus, Kanye’s religious dance continues and in that dance the search for power is critical—albeit at the expense of misogyny. Yet, what makes Kanye West such an appealing figure, not just for Hip Hoppers but for American popular culture in general, is that he is, in his public persona, transparent and hostile towards dominant forms of norms—especially as it relates to religion and spirituality.’’
Netop grundet hans uperfekthed kan man påstå, at Kanye repræsenterer oplevelsen af, hvad det vil sige at være et menneske. Han er heller ikke bange for at indrømme sine fejl. Kanye har aldrig været i tvivl om, at Gud er til stede hos ham. Han har ofte talt om følelsen af Guds nærvær – særligt efter sin mors død.
Det er for meget at kalde Kanye frelseren for ’Black Theology’. Han er dog, uden tvivl, et pragteksemplar på, hvordan man transmitterer åndelig symbolik, der rammer noget hos folk - og som rammer bredt i befolkningen.
Fem gennemgående temaer, viste sig i analysen, som Daniel White Hodge har udarbejdet. De har alle noget at gøre med ’Black Theology’ med udgangspunkt i hiphopkulturen. De er, som følger;
1.) hiphoppere kreerer deres eget syn på Gud, Jesus og kirken i association til lidelse, smerte og uduelighed. 2.) post-sjæleligt/spirituelt materiale danner grundlag for at kunne stille spørgsmålstegn ved autoritet, religiøse standarder og verdenssyn, hvilket skaber en ny vej for Gud og kirken. 3.) hiphopfællesskabet skaber en spirituel vej, der giver mulighed for at finde meningen bag ens smerte og lidelse. 4.) hiphoppere løser deres spirituelle problemer gennem deres musik, poesi og tekster. Og 5.) hiphoppere, som er en del af den post-spirituelle gruppe kritiserer eksisterende institutioner, sociale strukturer, systemer mv.
Opsummerende udleder jeg, at Kanye er en kontroversiel figur. Det var (og er) Jesus også. Mange radikale og kritiske billeder af Jesus, mener Daniel White Hodge, er gået tabt grundet racediskrimination. For ’Black theologians’ beskriver han, at der er en følelse af hastværk omkring at få reclaimet (genvundet) den historiske Jesus.
Men Kanye er også problematisk, eksempelvis når han taler usammenhængende om politiske emner under sine koncerter, eller når han udsender en budskab transcenderende misogyni (had eller stærke fordomme over for kvinder) i sine videoer og tekster. På den anden side kan det være en subversiv strategi (når man agerer trodsigt, for at få et budskab igennem), som Kanye benytter sig af for netop at sætte fokus på kvindeundertrykkelse i sammenhæng med religion. Det er svært at vide. Daniel White Hodge skriver:
’’Still, these sensationalized images of Jesus are needed. More importantly, they are needed in the discourse of Black Christian theology as many of these personas of Jesus get lost within the dominant Eurocentric Roman Catholic model of Christianity. Suffering in context is nothing new. The search for meaning within that suffering is nothing new. Neither is the rejection of dominate models of deity.’’
Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes
På nummeret ’Hands On’ fra albummet ’Jesus is King’ synger Kanye:
’’Told people God was my mission / What have you been hearin' from the Christians? / They'll be the first one to judge me / Make it feel like nobody love me.’’.
Mange har tvivlet på, om Kanye virkelig kan være vendt på en tallerken. Særligt fordi omstændighederne er imod ham; Han er bipolar, han er kendt for at være kontroversiel og for at lave fejl. Han har rappet om hook-ups og druk før, og han er gift med en reality-stjerne. Måske lige netop derfor er hans historie så interessant.
Ikke for at sammenligne i øvrigt, men jeg kan ikke lade være med at tænke på missionæren Paulus fra Det Nye Testamente, der blev omvendt, da han fik en åbenbaring, fra jødedom til troen på Jesus som Guds søn, på trods af, at han førend havde forfulgt de kristne. Han blev senere hen en af de mest betydningsfulde forkyndere af evangeliet (her kan henvises til blogindlægget 'Paulus, pastoralbrevene og patriarkatet').
I Matthæusevangeliet kap. 7, 1-3 står:
’’Døm ikke, for at Í ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.’’.
Det vil være mit afsluttende budskab. Hvis du er nået så langt i indlægget – så tillykke. Historien om Kanye West blev noget mere omfattende, end jeg først havde regnet med. Til tider er det de mest uforudsete steder, man kan hente inspiration. Jeg håber også, at det har været inspirerende læsning.
Videnskabelige artikler:
'Yeezus Is Jesuz: Examining the Socio-Hermeneutical Transmediated Images of Jesus Employed by Kanye West', 2019, Daniel White Hodge.
Websteder: