Har Gud en kønsidentitet i Bibelen?
Gudsbilledet i den sproglige fremstilling
I kristendommen, når vi taler om Gud, beskrives han som oftest som en fader og med maskulint pronomen på dansk, men angiver det hele Guds sproglige fremstilling i Bibelen?
Den bibelske tekst var oprindeligt skrevet på græsk og hebraisk. Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele; Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente er næsten identisk med den hebraiske bibel, som er inddelt i tre dele: Torah (Loven), Nevi’im (Profeterne) og Kethuvim (Skrifterne). Det Nye Testamente indeholder de særlige kristne skrifter, som blev skrevet på græsk. Det danske ord ’bibel’ har en lang etymologisk historie, og betegnelsen stammer fra græsk ’biblía’ som er flertalsformen af ’biblíon’, der betyder ’den lille bog’. På oldtidsgræsk kan ord, som vi bruger på dansk, oversættes på mange forskellige måder. Ét eksempel herpå er begrebet kærlighed, der kan oversættes til hele 6 forskellige ord; Eros, Philia, Ludus, Agape, Pragma og Philautia, der alle er variationer af samme begreb.
Heraf kan det udledes, at det samme begreb, på dansk, kan dække over mange forskellige betydninger på Bibelens oprindelige sprog (hebraisk og græsk), og at visse nuancer kan forsvinde i oversættelsen af de oprindelige skrifter. Det er derfor interessant at se på, hvordan Gudsbegrebet manifesteres i den sproglige fremstilling i Bibelen, hvis man sammenligner den oprindelige betydning af begreberne med den nuværende oversættelse af samme.
Gud som feminin reference i Bibelen?
Til trods for, at Gud i Bibelen som oftest beskrives som en fader, er der flere steder i Bibelen, hvor der bruges feminine allegoriske referencer om Gud. Som oftest beskrives Gud, i den forbindelse, faktisk som en moder, hvilket jeg sjældent ser fremhævet.
Den kristne blogger og youtuber ’God is Grey’ mener, at:
’’Although God is an intangible spirit in many religions and therefore is thought to have no gender, debate over their "actual" sex nevertheless has passionately raged in recent decades. The preponderance of references to God in both the Old and New Testaments are in the context of a masculine reference, often "Father". However, there are a significant number of feminine allegorical references to God, most often in some maternal role.’'
Her gives nogle eksempler på dette;
1. Mosebog kap. 1., 26-27: ’
’'Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.’’.
I den hebraiske udgave af skrifterne bliver det oprindelige hebraiske ord for Gud ’Elohim’ brugt i sammenhæng med førnævnte skriftsted, hvilket både kan betyde mand og kvinde. Den almindelige hebraiske gengivelse af Guds navn er dog ’Jehova’ eller ’Jahve’, hvilket står skrevet 6.828 gange i den hebraiske bibel. Ordets etymologi er usikker. En udbredt fortolkning af navnet er, at det er en kausativ bøjningsform (yiqtol hifil) af det hebraiske verbum hāwāh "at være/blive". Det kan også fortolkes som ’at være til stede'.
Som yderligere eksempler på steder i Bibelen, hvor Gud i de oprindelige skrifter refereres til med en allegorisk feminin reference, kan nævnes følgende;
Salmernes bog kap. 123, 2-3: ’’Jeg løfter mine øjne til dig, du, som bor i himlen. Som trælles øjne er rettet mod deres herres hånd og trælkvindens øjne er rettet mod hendes frues hånd, sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud, til han er os nådig’’. Endvidere Lukasevangeliet kap. 15, 8-10: ’’Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.’’ Gud bliver beskrevet som et naturbillede i 5. Mosebog kap. 32, 18: ’’Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!’’.
Gud som en moder
Gud bliver beskrevet som en moder flere steder i Esajas bog; Kap. 66, 13: ’’Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer, så I finder trøst hos Jerusalem.’’, Esajas bog kap. 49, 15: ’’Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.’’ og Esajas bog kap. 42, 15: ’’Jeg har tiet i lange tider, jeg har været tavs og holdt mig tilbage; nu skriger jeg som en fødende, jeg stønner og snapper efter vejret.’’. ’’ Det samme gælder i Salmernes bog kap. 131, 2: ’’Nej, jeg bringer min sjæl til hvile og ro; som barnet hos sin mor, som barnet er min sjæl i mig.’’, og Matthæusevangeliet kap. 23, 37: ’’Jerusalem, Jerusalem! Du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der har sendt dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke’’. Sidst, men ikke mindst Lukasevangeliet kap. 13, 34, hvor budskabet fra Matthæusevangeliet, om Gud som en høne med sine kyllinger, bliver gentaget.
Gud kan ikke indpasses i ét enkelt køn
Heraf kan det udledes, at Gud allegorisk bliver beskrevet på en måde, som både kan kategoriseres som feminin og maskulin. Der har dog til tider været en tendens til at fremhæve det maskuline frem for det feminine i afbildningen af Gud, og da vi på dansk sjældent bruger intetkøn, men derimod maskuline pronominer til at beskrive en ikke personificeret identitet, falder det os som danskere naturligt at referere til Gud som han/ham end ved brug af intetkøn eller feminine pronominer.
Med andre ord, vil jeg altid beskrive en person, om hvem jeg ikke kender vedkommendes køn, som en mand, medmindre jeg ved, at det faktisk er en kvinde, der er tale om, fordi det er det, som falder mig mest naturligt med udgangspunkt i min sproglige opdragelse. Det betyder dog som bekendt ikke, at Gud alene fremstilles maskulint i Bibelen, men jf. gennemgangen ovenfor, kan og bør Gud netop ikke indpasses i ét enkelt køn.
Websteder: