Hvad betød det, at Eva spiste af æblet?
I vurderingen af, om diskriminationen af kvinder kommer fra Guds- eller samfundets vilje (i Det Gamle Testamente) jf. forudgående blogindlæg, er det relevant at gå tilbage i tiden - helt tilbage til begyndelsen.
Det betyder, at det skal handle om 1. Mosebog og skabelsesberetningen.
Skabelsesberetningen, Evas fristelse
Der er to forskellige facetter af skabelsesberetninger i Det Gamle Testamente. Det fortælles således i 1. Mosebog, kap. 1, at mennesket er kronen på Guds skaberværk og kap. 2, hvordan mennesket er skabt af jord og af Guds ånde.
1. Mosebog, kap. 2, 7: ’’Da formede Gud Herren mennesket af jorden og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen’’. Mennesket (Adam) blev sat i Edens have. I 1. Mosebog kap. 2, 18, står:
’’Gud Herren sagde: ’’Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham’’. Herefter skabte Gud Eva.
Som bekendt blev Eva i Edens have fristet, af slangen (djævelen), til at spise af æblet fra kundskabens træ. Hun gav herefter æblet til Adam, som også spiste af æblet. Gud sagde til Eva: ’’Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.’’, 1. Mosebog, kap. 3, 15.
Det var altså Evas straf, at hun skulle underkastes Adam – og følgen af at blive smidt ud af Edens have.
Arvesynden
Ifølge den kristne tradition er arvesynd den almene tilstand af syndighed i mennesket (mangel på hellighed). Salmernes Bog, kap. 51, 5:
’’For jeg kender mine overtrædelser og min synd har jeg altid for øje’’.
Arvesynden refererer til Adam og Evas syndefald, som skulle være blevet nedarvet til alle efterkommere af Adam og Eva. Arvesynden adskiller sig fra den almindelige synd ved ikke at være en konsekvens af personlige handlinger, men personlig i den forstand, at den får konsekvenser for enhver.
Ifølge den kristne tro skal arvesynden overvindes af Jesus Kristus, og mennesket skal frelses ved troen på Jesus. Paulus’ brev til Romerne, kap. 5, 8-10:
’’men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden.’’.
Profetierne om Jesus Kristus
I Bibelen er der flere steder, som forudsiger Jesu komme og opfyldelse af profetien. Det forudsiges for det første, at Kristus skal fødes i Betlehem. ’’Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.’’, Mikas Bog, kap. 5,1 og Mattæusevangeliet, kap. 2, 5-6, profeten Mikas ord skulle altså gå i opfyldelse. Det skulle profeten Esajas’ ord ligeledes: ’’Se, jomfruen skal blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes Immanuel’’, Esajas Bog, kap. 7, 14 og Mattæusevangeliet, kap. 1, 22-23. Allerede i 1. Mosebog, kap. 22, 18 fik Israels folks stamfader, Abraham, et løfte fra Gud: ’’Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.’’. I Jeremias Bog, kap. 23, 5-6, får vi at vide, at Jesus skal være en efterkommer af kong David: ’’Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet. I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn Herren er vor Retfærdighed’’.
Hvad skulle Jesus på jorden?
Pointen er, at vi som kristne er af den overbevisning, at Gud lod sig føde på jorden i form af Jesus Kristus for at frelse os fra vores synd (synden nedarvet fra Adam og Eva) ved troen på ham. Jesus skulle altså overvinde syndefaldet, så vi netop kunne sættes fri af den lidelse og smerte, der flere gange fremgår af Det Gamle Testamente.
Ifølge filosoffen William Thompsons analyse af Bibelen valgte Gud, igennem Jesus, at repræsentere, hvad Thompson kalder ’receptive-suffering love’ dvs. en person som er villig til at modtage lidelsesfuld kærlighed. Thompson mener, at Gud, gennem Jesus, valgte at være skrøbelig i sin egenvalgte begrænsning - nemlig menneskekroppen. Teologen Edward Schillebeeckx siger:
’’The new testament adds specific detail to the Christian experience of redemption, salvation and liberation, by defining what Christians feel themselves to be freed from, and for what they know themselves to be free.’’.
Gennem Jesu korsfæstelse og genopstandelse tror vi på, som kristne, at vi bliver sat fri af skam, eksistentiel angst, håbløshed, sorg m.v. I Johannesevangeliet, kap. 16, 33 står: ’’Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.’’. Schillebeeckx stopper dog ikke ved det glædelige budskab. Han tilføjer at:
’’Liberation from various forms of human slavery - and the fear of death, is both the consequence of the adoption of grace, or birth from God, and also the requirement of this grace’’.
Det kan derved udledes, at Schillebeeckx mener, at friheden i Det Nye Testamente ikke kun er en gave til de, som tror, men også et ansvar/ eller en opgave, vi som kristne skal opfylde. Det kan opsummeres således, at Gud, igennem Jesus korsfæstelse og opstandelse, gjorde op med arvesynden, men at dette opgør også pålægger de troende et ansvar for ikke at 'falde tilbage' i en tidligere syndefuld levevis med undertrykkelse og frygt.
Jesus skulle frelse os fra verdens synd
Jesu korsfæstelse vidner derved om, at Gud kom til jorden for at sætte os fri fra vores trængsler. Jesu korsfæstelse er bl.a. et billede på frigørelse (modsætning til undertrykkelse, læs herunder kvindeundertrykkelse). Derved kan Gud igennem sin handling (at lade sig korsfæste), fortolkes som en Gud, der ønsker, at vi som mennesker er frie, og ifølge Schillebeeckx betyder det, at vi har et ansvar for at bistå denne frigørelse, som Jesus baner vejen for.
Jesus gjorde, ved korsfæstelsen, op med den lidelse, som havde været på jorden siden syndefaldet. Det er også den synd og smerte, der beskrives gennem Det Gamle Testamente. Den endelige frigørelse vil dog, ifølge den kristne tro, først finde sted den dag Jesus vender tilbage til jorden. På nuværende tidspunkt er muligheden for frigørelse af sin synd, ifølge kristendommen, ved omvendelse til troen på Jesus Kristus.
Websteder:
Videnskabelige artikler:
'Feminism & Christianity', A two-way reflection, Denise Lardner Carmody, s. 45.