Kan man være kristen & feminist?
Introduktion til emnet
Jeg identificerer mig som kristen og feminist. Nogle vil måske undre sig over, om begreberne har anknytning. Personligt er det et område, som jeg har interesseret mig for, siden jeg mødte feminismen for første gang som 15-årig (og kristen) igennem feministen og sociologen Judith Butler. Her begyndte jeg at interessere mig for bl.a. ’Queer-analyse’, som er en socialrelativistisk analysemodel, og sprogets betydning for vores identitets- og kulturdannelse.
I Bibelen (på dansk) bliver Gud omtalt i hankøn, og han beskrives som en faderfigur. Endvidere tager han menneskelig form i en mandekrop, nemlig Jesus. Derfor har jeg i min egen søgen og identifikation nogle gange vendt mig mod det, som jeg selv tidligere har villet karakterisere som en mere spirituel (end kristen) gudsforståelse, hvori Gud ikke kønnes, f.eks. ved brug af begrebet ’Universet’ i stedet for ’Gud’. Derudover er jeg blevet mødt med spørgsmål omkring emnet fra veninder, som ikke selv identificerer sig som kristne. Af disse grunde har jeg ønsket at se nærmere på, hvordan Gud, fra et filosofisk- og historisk perspektiv, fremstilles i min tro, med henblik på femininitet og feminisme.
Er kristendommen patriarkalsk? Hvordan bliver kvindernes historie i Bibelen fortalt? Har Bibelens tilblivelse og den historiske kontekst betydning for, hvordan det feminine fremstilles i Bibelen? Det er de spørgsmål, som jeg har ønsket at blive klogere på.
I denne serie af blogindlæg vil jeg gennemgå, hvad jeg har fundet ud af, på baggrund af den research jeg har lavet på området, med forbehold for, at det er et kæmpestort emne, som der er skrevet, side op og side ned, af videnskabelige artikler m.v. om, og at jeg, af den grund, kun skraber emnets overfalde i min gennemgang.
Min teori er, at der i Bibelen er en lighed imellem kønnene, som er blevet forvansket gennem Bibelens tilblivelse.
Begrebet ’feminisme’
Min opfattelse af begrebet ’feminisme’ er, at mænd og kvinder skal være lige, og at man ved brugen af begrebet ’feminism’ og ikke ’equality’ medtager det perspektiv i begrebet, at det er det feminine, som historisk har været undertrykt. Med andre ord, er feminisme:
’’The theory of the political, economic, and social equality of the sexes’'.
Hvad er ’feminint’? kan man herefter spørge sig selv. ’’Det er træk, der traditionelt har været opfattet som specielt kvindelige, fx forkærlighed for pynt, forfængelighed, omsorg, følelsesfuldhed og sensualitet.’’, siger ordnet.dk. Det er en diskussion i sig selv, om det feminine er biologisk eller socialt/kulturelt formet ved efterligning af performative handlinger jf. bl.a. Judith Butler og Simone de Beauvoirs teori, men det er ikke en diskussion, jeg vil komme nærmere her.
Bør det feminine afspejles i troen?
Der kan være flere argumenter for, hvorfor feminin repræsentation er nødvendig i troen. For det første er religiøse tekster med til at skabe den kultur, vi lever i. Bibelen, og vores forståelse af bibelen, har stor indflydelse på vores sociale- og kulturelle forståelse. Fra et mere subjektivt perspektiv kan man, som troende, argumentere for, at det at kunne identificere sig (- eller ikke at kunne identificere sig), som køn med trosfremstillingen – herunder særligt den sproglige fremstilling – har betydning for vores identitetsdannelse.
Det kan omformuleres således, at:
’’Religious symbol systems focused around exclusively male images of divinity, create the impression that female power can never be fully legitimate or wholly beneficent.’’, mener teolog Denise Larder Carmody.
Simone de Beauvoir er endnu mere kritisk i sin fremstilling:
’’Man enjoys the great advantage of having a god endorse the code he writes; and since man exercises a sovereign authority over women, it’s especially fortunate this authority has been vested in him by the Supreme Being. For the Jew, Mohammedans, and Christians, among others, man is Master by divine right: the fear of God will therefore repress any impulse to revolt in the downtrodden female’’.
Man kan derved argumentere for, at manglende mulighed for feminin identifikation med Bibelen kan gøre, at man som kvinde kan føle, at Bibelen ikke henvender sig til én på samme måde, som den ville gøre, hvis det feminine havde en mere fremtrædende rolle.
Den feminine teologi i Danmark
Den feminine teologi fik momentum i Danmark i 1970’erne. Lene Sjørup, præst med rødder i rødstrømpebevægelsen og postdoc i teologi ved Københavns Universitet, var med fra starten. Om teologiundervisningen inden det feministiske indtog, har hun udtalt:
’’Vi gad ikke at høre på, at professorerne tiltalte mænd og udelukkende talte om mandlig teologi’’.
I dag har feministisk teologi indfundet sig på såvel universiteterne som i kirkerne. René Falkenberg, lektor i Det Gamle og Det Nye Testamente ved Aarhus Universitet har udtalt, at:
’’Feministisk teologi er en teori, der beder os om at lægge mærke til, om køn er en del af argumentationsformen i skrifterne. Det kan man se masser af steder i Bibelen’’.
Traditionen har tolket kvinderne ud af historien
Ifølge Bodil Skjøtt, cand.theol. fra Aarhus Universitet, er der en tydelig dissonans imellem tekst og tradition:
’’Jeg tror nogle gange, vi konkluderer noget, som ikke afspejler tekstens tradition, men derimod vores egen måde at læse teksten på. Et eksempel kan være de to disciple på vej til Emmaus. Hvis man ser dem afbilledet i ikonografi, så er det altid to mænd. Hvorfor det? Det står der ikke noget om i teksten. Der står bare, at det var to disciple. Men i vores tradition har vi skrevet kvinderne ud.”.
Ifølge hende, er det traditionen, der har tolket kvinden ud af historien, og ikke teksten i sig selv.
Hun giver også et andet eksempel på dette:
’’Evangelieteksterne er ikke blevet til på ét tidspunkt, men derimod over en længere periode. Teksterne bygger på beretninger, som er blevet mundtligt overleveret. Disse overleveringer kan lige så godt være kommet fra kvinder som fra mænd, selvom det er mænd, der er de endelige forfattere’’.
Bodil mener altså, at stilheden i skriften i udgangspunktet ofte bliver fortolket til at handle om mænd.
Websteder:
Videnskabelige artikler:
'Feminism & Christianity, A two-way reflection', Denise Lardner Carmody, s. 275, 276