• Thea Lund Lillebæk

Kvindeundertrykkelse i Det Gamle Testamente



Kvindeundertrykkelse og en kærlig Gud?

Det Gamle Testamente indeholder nogle skriftsteder, som i høj grad er diskriminerende over for kvinder. Kvindeundertrykkelsen kan ikke stemme overens med billedet af en kærlig Gud. Det Gamle Testamente er den ældste del af Bibelen og er skrevet på en tid, som på mange måder var meget anderledes, end den tid vi lever i idag. Det gælder også i forholdet mellem mand og kvinde. Man kan i den forbindelse stille sig selv spørgsmålet;

Var diskriminationen af kvinder et udtryk for samfundets eller Guds ønske?

Jeg vil, i min søgen efter at finde svar på ovenstående spørgsmål, se nærmere på tilvejebringelsen af Mosebøgerne.

Diskrimination af kvinder i 5. Mosebog

Som tidligere nævnt er Bibelen opdelt i to dele; Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. I Det Gamle Testamente findes mange patriarkalske skriftsteder, som bl.a. omhandler jomfrudom ved brylluppet og uligheden ved skilsmisse. Her vil jeg komme med et par eksempler, som kun skraber overfladen. 5. Mosebog, kap. 22, 5: ’’Kvinder må ikke bære mandsdragt, og mænd må ikke gå i kvindeklæder. Herren din Gud afskyr enhver, som gør den slags.’’, og 5. Mosebog kap. 22, 13-16: ’’Hvis en mand gifter sig med en kvinde og efter samleje med hende fatter modvilje mod hende og retter beskyldninger mod hende, bringer hende i vanry ved at sige: »Jeg giftede mig med denne kvinde, men da jeg lå med hende, fandt jeg ikke bevis på, at hun var jomfru,« så skal pigens far og mor tage beviset på, at pigen var jomfru, og bringe det hen til byens ældste i byporten.’’.

Der findes også endnu mere obskure eksempler, som f.eks. 5. Mosebog kap. 22, 23-24: ’’Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde.’’. Endnu et eksempel fra 5. Mosebog kap. 22, 28-19: ’’Når en mand træffer en jomfru, der ikke er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, og de bliver grebet, skal den mand, der havde samleje med pigen, betale hendes far halvtreds sekel sølv, og hun skal være hans kone, fordi han voldtog hende.’’, så manden får altså lov til at få kvinden, han har voldtaget, som sin kone (som straf?), og voldtægtsofferet skal leve med voldtægtsmanden resten af sit liv.

Mosebøgerne

De fem første bøger i Det Gamle Testamente har fået navnet Mosebøgerne ud fra en forestilling om, at Moses er forfatter til dem alle. I den jødiske bibel udgør Mosebøgerne tilsammen ’Tora’, som betyder Lov(en). Mosebøgerne er blevet til over en ca. 1000-årig periode og rummer stof fra forskellige traditionslag. I en periode mente man at kunne udskille hele fire skriftlige kilder, som lå til grund for værket. Senere har man været mere tilbøjelig til at se grundlaget for Mosebøgerne i mundtlige overleveringer.

5. Mosebog bærer det latinske navn Deuteronomium (Den anden lovgivning), da den indeholder den anden gennemgang af Moseloven, som er navnet på den religiøse lov de første israelitter levede efter. Ved en israelit menes der almindeligvis et medlem af den generation der, ifølge Det Gamle Testamente, udvandrede fra Egypten under Moses og Arons ledelse til Det Hellige Land (brandpunktet i Israel Palæstina konflikten). Arkæologiske fund gør det troligt, at en gradvis indflytning af befolkningen i Jordandalen er vokset hurtigt i begyndelsen af jernalderen fra ca. 1200 f.Kr.

En anden tid


Det siger sig selv, at samfundet i jernalderen var indrettet anderledes end i dag ca. 3000 år senere. Ikke mindst har ligestillingen mellem mand og kvinde heldigvis udviklet sig siden de første israelitter levede. Dengang var kønsrollerne fast defineret: ’’women and men did not have the same roles’’ , som Beth Alpert Nakhai skriver i sin videnskabelige artikel; 'Women in Israelite Religion'. Generelt var kvindernes rolle lavere rangeret end mændenes:


’’As it turns out, the near-absence of women in the Bible is not because women had no religious lives, but rather because women were not players within the monarchical, prophetic, priestly, scribal, and other dominant communities that crafted the demonstrably androcentric Bible’’, Beth Alpert Nakhai.


Derved må det også overvejes, om nogle af de ovennævnte skriftsteder eventuelt kan være et billede på den kulturelle- og historiske sammenhæng, i hvilken disse fortællinger er nedskrevet eller overleveret mundtligt. Såfremt grundlaget for Mosebøgerne primært bygger på mundtlige overleveringer, kan man argumentere for, at noget af indholdet kan være formet af tiden, som indholdet er tilvejebragt i.


I Det Nye Testamente gør Jesus op med den forskelsbehandling, som vi bl.a. præsenteres for i Mosebøgerne, og tager kvinderne i forsvar, jf. eksempelvis Matthæusevangeliet kap. 5, 31: ’’Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹’’, (...) Matthæusevangeliet kap. 19, 8: ’’Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan’’.


Det fremgår herved, at Jesus ikke var helt enig i de første israelitters livsførelse.


Mosebøgerne som billede på tiden og kulturen


Mosebøgerne blev altså - med en vis grad af sandsynlighed - mundtligt overleveret over en lang periode. Endvidere var de kulturelle omstændigheder, for de i Moseloven indeholdte regler, meget anderledes end i dag, hvilket jeg også mener, at de er et udtryk for.


I kristendommen gør Jesus netop op med mange af disse regler, som farisæerne (de skriftskloge jøder) fulgte. Farisæerne var dem, der fulgte reglerne i Moseloven meget nøje, og disse mener Jesus ikke levede efter Guds vilje, hvilket han prædiker om i Det Nye Testamente. Undertrykkelsen af kvinder i Det Gamle Testamente må derfor ses i lyset af dette.


Der kommer meget mere på bloggen omkring Jesus opgør med kvindeundertrykkelse og ulighed i kommende blogindlæg. Dog skal det næste gang handle lidt mere om Det Gamle Testamente.


Websteder:


Videnskabelige artikler:

  • 'Women in Israelite Religion': The State of Research Is All New Research, Beth Alpert Nakhai

127 visninger
  • Facebook Social Ikon

©2020 by Det som ikke ses. Proudly created with Wix.com