Ligestilling og Det Nye Testamente - var Jesus feminist?
I Det Nye Testamente er der særligt to personer, som jeg finder interessante, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt man kan være kristen feminist; det er hhv. Jesus og Paulus. Jeg vil undersøge, hvordan de to herrers forhold til kvinder står beskrevet i Bibelen (i denne artikel i henhold til Jesus).
Lige en indskudt bemærkning, inden jeg deler min research straks nedenfor. En feminist forstår jeg som en person, der går ind for politisk, økonomisk og social ligestilling kønnene iblandt.
Skriftsteder om forholdet mellem mand og kvinde
Der er mange steder i Det Nye Testamente, hvor lighedsforholdet mellem mand og kvinde understreges. Nedenfor vil jeg nævne et par eksempler; det første værende Apostlenes Gerninger, kap. 2, 18:
’'Selv over mine trælle og trælkvinder, vil jeg udgyde min ånd i de dage, og de skal profetere.’’,
og Johannesevangeliet kap. 14, 12:
’’Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han (i forståelsen ”alle”) skal også gøre de gerninger jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem.’’.
Til sidst bør nævnes Paulus brev til Romerne kap. 2, 11:
’’For Gud gør ikke forskel på nogen.’’.
Jesus brød med kulturen
Her kommer lidt baggrund omkring, hvem Jesus var.
Jesus var jøde. De kristne blev i begyndelsen opfattet som en trosretning indenfor jødedommen - ligesom farisæerne. Først da de kristne begyndte at missionere, blandt ikke-jøder, blev kristendommen opfattet som en ny religion. Jøderne havde et håb og en forventning om, at Gud ville sende Israel en ny konge, som skulle samle og genrejse dem. Med andre ord afventede jøderne en ny åndelig leder. Da Jesus begyndte at forkynde om Gud og helbrede mennesker, blev mange hurtigt overbevist om, at han var det åndelige håb, som jøderne havde ventet på. Andre troede, at Jesus ville samle en hær og føre frihedskamp imod den romerske besættelse. Farisæerne (et religiøst parti i den antikke jødedom) afviste, at Jesus var sendt af Gud. De mente, at hans forkyndelse om Gud var forkert.
Farisæerne var kendetegnet ved, at de lagde stor vægt på overholdelse af Moseloven og særligt renhedsforskrifterne og ’’fædrenes overleveringer’’, som var en betegnelse for hele den mundtlige fortolkning af Moseloven.
Jesus var utilfreds med farisæernes og de skriftkloges hidtidige forkyndelse og levevis (den som bl.a. beskrives igennem Det Gamle Testamente). Jesus sagde f.eks. til sine disciple i bjergprædikenen, Mathæusevangeliet, kap. 5, 20:
’’Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer i slet ikke ind i Himmeriget’’.
Da Jesus var færdig med sin bjergprædiken, står der i Matthæusevangeliet kap. 7, 28-29:
'’(skarerne var) slået af forundring over hans (Jesus) lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.’’.
Jesus gjorde op med mange kulturelle sædvaner på sin tid, som stammede fra bl.a. Moseloven (i Det Gamle Testamente). Det gjaldt også i forhold til, hvordan han omgik kvinderne omkring ham. Nedenfor vil jeg komme med nogle eksempler herpå.
Kvinden i farisæerens hus
For det første kan nævnes historien fra Lukasevangeliet om kvinden i farisæerens hus, kap. 7, 36-37: ’’En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by.’’. Byen der tales om er byen Nain, som er beliggende i det centrale Iran. Her prædikede Jesus evangeliet. En kvinde havde hørt om dette, og hun kom derfor til Jesus med en krukke olie, fordi hun ville vaske hans fødder og salve dem. Det fremgår i den forbindelse, at farisæeren, der boede i huset (som kvinden kom til for at møde Jesus) så, at hun vaskede hans (Jesus) fødder med sine tårer og salvede dem med olie, og tænkte: ’’ Hvis den mand (Jesus) var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.’’. Lukasevangeliet kap. 7, 39. Jesus sagde herefter til kvinden, at hendes mange synder var tilgivet, og at: ’’Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.’’, og han sagde ydermere til kvinden: ’’Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!’’, Lukasevangeliet kap. 7, 47-49.
Jesus tilgav altså kvinden sine synder, og lod hende bedrive den intime handling, at vaske hans fødder, selvom farisæeren mente, at det burde hun ikke få lov til, nu da hun, i hans øjne, var uren.
Den samaritanske kvinde
Endvidere bør nævnes historien om den samaritanske kvinde. Af Johannesevangeliet kap. 4 fremgår det, at Jesus, på vejen gennem Samaria, satte sig ved Jakobskilden træt af vandringen. ’'En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: ’’Giv mig noget at drikke’. (…) Den samaritanske kvinde sagde til ham: ’hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?’ (…) Jesus svarede hende ’Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand’.’’. Johannesevangeliet, kap. 4, 7-10.
Samaritanerne er en etnisk og religiøs gruppe. Etnisk er de efterkommere af folk, der boede i området Samaria før den babylonske tilfangetagelse af jøderne. Religiøst anser samaritanerne sig for at være 'sande jøder' og bygger deres tro på Torahen og Josuas/Josvas Bog. Sameritterne nedstammer fra de jøder, der ikke blev sendt i eksil i Babylon, men som blev i landet. Da jøderne kom tilbage fra eksil, undgik de samaritanerne, fordi de havde giftet sig med deres erobrere.
Det vil sige, at der var splid imellem jøderne, der blev sendt i eksil i Babylon, og sameritterne - hvorfor det på Jesus tid var et opgør med kulturen, at Jesus agtede at omgås en samarit (og endda en kvindelig én af slagsen).
Helbredelsen af Jairus’ datter og kvinden med blødninger
Ydermere kan nævnes helbredelsen af Jairus’ datter og af kvinden med blødninger i Lukasevangeliet kap. 8. En mand ved navn Jairus, som var synagogeforstander, kom løbende mod Jesus og bad ham om at gå med ham hjem, for hans datter lå for døden. Jesus gik mod Jaius' hjem for at hjælpe hans datter. På vejen derover var der en kvinde, som i 12 år havde lidt af blødninger, der rørte ved kvasten på Jesus kappe. Hun blev helbredt for sine lidelser ved at røre ved Jesus.
Af 3. Mosebog, kap. 15, 19 fremgår det, at: ’’ Når en kvinde har blødning, og der flyder blod fra hendes underliv, er hun under sin menstruation uren i syv dage, og enhver, der rører ved hende, er uren indtil aften.’’.
Det var derfor noget særligt, at Jesus gjorde op med ovenstående ved at lade pigen røre ved ham, mens hun havde blødninger, fordi det gør op med Moselovens regler om menstruation.
Kvinderne og den tomme grav
Kvinderne omkring Jesus havde en yderst fremtrædende rolle i forbindelse med Jesu korsfæstelse. I evangelierne hører vi navnene på flere af dem, som var for foden af korset. Johannesevangeliet kap. 19, 25: ’’Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene’’. Den eneste mand, vi hører om, er Johannes. Kvinderne blev ved korset, til Jesus var død.
Da Jesus var død, fulgte kvinderne efter hans lig (som blev båret af Josef og Nikodemus) hen til graven, så de vidste, hvor Jesus lå. Jesus var allerede salvet af en prostitueret kvinde i Betania, men han blev salvet igen, efter hans død, af kvinderne. Det var kvinderne, som kom frem til Jesus tomme grav som de første, efter at han var opstanden.
Maria Magdalene mødte den opstandne Jesus som den første. Hun mødte først to engle ved Jesus grav, og de spurgte hende, hvorfor hun græd. Hun vendte sig herefter om og fik øje på Jesus, som sagde: ’’Kvinde, hvorfor græder du?’’. Johannesevangeliet, kap. 20, 13.
Jesus sagde til Maria, at hun skulle gå over til Jesus brødre og fortælle dem, at han var genopstået. På Jesus tid var kvinder ikke troværdige vidner, da de ikke kunne vidne i retssager, alligevel valgte Jesus, at en kvinde skulle være vidnesbyrdet om hans opstandelse.
Jesus forhold til Maria Magdalene
Maria Magdalene var en af Jesu disciple. Hun stod øjensynligt Jesus ligeså nær som de tolv disciple. Derudover var hun, som netop beskrevet, blandt de første vidner til Jesu opstandelse. I nyere teori har det vakt opsigt, at forfattere som Dan Brown er kommet frem med teorier om, at hun var gift med Jesus og fik børn med ham.
’’Ud over fri fantasi baserer denne teori sig (…) ikke på meget andet end en særtolkning af enkelte passager i de såkaldte apokryfe evangelier (som ikke er med i kirkens officielle Nye Testamente). Nogle af disse evangelier fremstiller godt nok Maria som Jesus yndlingsdiscipel og en vigtig leder blandt de kristne, men ingen af dem siger noget om, at de var gift eller havde et seksuelt forhold’’, skriver Nikolaj Christensen i artiklen 'Maria Magdalene' på siden Kristendom.dk.
Det må derfor også overvejes hvorvidt teorien om, at Jesus og Maria skulle have været gift, ikke er med til at underminere Maria Magdalenes rolle som en fremtrædende og indflydelsesrig kvinde i Det Nye Testamente. En kvinde, som Jesus behandlede på lige fod med hans andre disciple.
Jesus som rollemodel
Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang kan det udledes, at Jesus på mange punkter sprængte rammerne for, hvad der, på Jesu tid, var kulturelt acceptabelt - også når det kom til hans forhold til kvinder, hvor han behandlede disse mere ligeværdigt, end man ellers havde gjort førhen. Jesus bidrog med et nyt menneskesyn og med en mere ligeværdig anskuelse på forholdet mellem mænd og kvinder, hvilket både viste sig i Jesus ord og handlinger.
Spørgmålet om, hvorvidt Jesus var feminist, kan altså besvares bekræftende.
Websteder: