• Thea Lund Lillebæk

Paulus, pastoralbrevene og patriarkatet



Der er visse, bestemte bibelsteder, som ofte bliver bragt op i debatten omkring, hvilken kvinderolle Bibelen fremstiller. Et nævnelsesværdigt sted er i Paulus brev til Timotheus kap. 2, 11-14: 


’En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed.  For Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte buddet.’’.


Undskyld mig, men blev Adam ikke også forledt i Edens have? Og ikke engang af djævelen, men af Eva?

Pastoralbrevene 

Paulus brev til Timotheus hører under de såkaldte 'Pastorale breve'. Det er breve, som enten er stilet til en leder af en menighed, eller som omhandler, hvordan menigheden bør organiseres. Brevet, som ovenstående bibelsted stammer fra, er skrevet til Timotheus, der havde tjent sammen med Paulus under hans anden missionsrejse. Paulus antydede i brevet, at nogle af hans medlemmer (i menigheden) tvivlede på Timotheus’ evne som leder, fordi han var ung, hvilket er anført i Paulus brev til Timotheus, kap. 4, 12. Paulus skrev til Timotheus for at hjælpe den unge leder med at forstå sine forpligtelser. På Paulus’ tid havde menighederne ikke nogen hierarkisk struktur. Generelt var menighedernes funktion og virke meget kaotisk. Det er omdiskuteret, hvorvidt disse breve (de Pastorale breve) virkelig er skrevet af Paulus til de personer, der er opgivet som adressater. Flere træk kan tyde på, at brevene er af senere oprindelse og er forfattet af senere efterfølgere af Paulus. Et andet omdiskuteret sted i de Pastorale breve er Paulus’ brev til Titus kap. 2, 9:

’’Slaverne skal underordne sig under deres herrer i ét og alt og rette sig efter dem uden at sige dem imod; de må ikke stikke noget til sig, men skal altid vise sand troskab, så de i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.’’

Det ser ikke godt ud for Paulus. 

Paulus og kvinder

Paulus var den første i Bibelen til at give formaninger om kvinderollen i kirken. Der er dog argumenter, som nævnt ovenfor, der taler for, at nogle af disse skriftsteder er post-Paulus interpolationer (indskudte ændringer i ældre tekster). Det skyldes bl.a., at nogle af formaningerne i Paulus breve modsiger andre skriftsteder i Bibelen, og endda måden hvorpå den tidligste kristne kirke var indrettet.


Fra begyndelsen var de kvindelige kirkemedlemmer en betydelig del af den kristne bevægelse. Som kirken udviklede sig, begyndte grupper af kristne at organisere sig i hjemmene hos de troende. Dem, der havde råd til at huse disse møder, blev opfattet som vigtige mennesker inden for den kristne bevægelse, og disse pådrog sig en ledende rolle i kirken. Én af disse værtinder var Lydia, som Paulus mødte i Filippi. Her sad hun ved et bedehus og lyttede til Paulus ord: ’’Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig’’, Apostlenes Gerninger kap. 16, 14.  Hun var en velhavende kvinde, og efter at hun havde hørt Paulus prædiken, blev hun døbt, og Paulus boede hos hende, mens han var i byen. Lydia anses traditionelt for at være den første i Europa, der konverterede til kristendommen.

Paulus bevægelse blev generelt anset som et samlingspunkt for velhavende kvinder og enker. De åbnede ofte deres hjem for tilbedelse af Gud, hvilket ifølge Elizabeth Schüssler Fiorenza, som er feministisk teolog, ikke stemte overens med kvinderollen i det 1. århundrede, som primært var i hjemmet, og kvinder skulle gerne opholde sig inden for private områder. Det var derfor ikke almindeligt at åbne sit hjem op for offentligheden til gudstjeneste: 

’’Through building up their own house church, women could experience relative authority, social status and political power and renewed dignity within Paul's movement.’’.

Det standpunkt repræsenteres også i Paulus forhold til kvinderne omkring ham generelt. Det gælder særligt i forhold til Paulus forhold til Føbe, Paulus brev til romerne kap. 16, 1-2: ’’Jeg anbefaler vor søster Føbe til jer; hun er menighedstjener i Kenkreæ. Tag imod hende i Herrens navn, som det hører sig til mellem de hellige, og hjælp hende med alt, hvad hun kan få brug for fra jer. Hun har selv stået mange bi, også mig.’’. Føbe var betroet af Paulus til at aflevere hans breve til romerne. Paulus refererer både til hende som en ’diakon’ (en position indenfor kirken, som var lige under præsten) og en ’hjælper’, eller en slags ’skytsengel’, for mange. Det er det eneste sted i Det Nye Testamente, hvor en kvinde specifikt refereres til med disse to titler. Yderligere kan nævnes Kloe, som Paulus referer til ved fornavn i Paulus’ første brev til Korinterne kap. 1., 11: ’’For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden.’’. Det er meget sandsynligt, at hun ligeledes var én af disse værtinder i den første kristne bevægelse, som havde en ledende rolle. Fra Paulus brev til Romerne kap. 16, 13. kan tilføjes Paulus tak til Rufus moder: ’’ Hils Rufus, den udvalgte i Herren, og hans mor, som også er en mor for mig.’’. 

Skrev Paulus brevene?

Generelt er Paulus brev til Romerne kap. 16 én lang takketale til alle de mennesker, som har betydet noget for Paulus, herunder så mange kvinder, at jeg ikke kan nævne dem alle her. Ydermere skrev Paulus i Paulus brev til Galaterne, kap. 3, 28: 

’’Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus’’.

Som det fremgår af gennemgangen, virker førstnævnte skriftsteder fra de Pastorale breve inkonsistente i forhold til Paulus behandling af kvinderne i hans omgangskreds, Paulus var endda én af de første som prædikede om, at kvinder bør have lov til at studere og lære. Det samme mener forfatter Barbara Leonhard og Jerome Murphy-O'Connor, som er af den overbevisning, at de førstnævnte kritisable skriftsteder er post-Paulus interpolationer. Jerome Murphy-O'Connor, som var professor i Det Nye Testamente ved ’École Biblique’ i Jerusalem, mener at:

’’1 Corinthians 14:34–35 are not a Corinthian slogan, as some have argued…, but a post-Pauline interpolation. ... Not only is the appeal to the law (possibly Genesis 3:16) un-Pauline, but the verses contradict 1 Corinthians 11:5. The injunctions reflect the misogyny of 1 Timothy 2:11–14 and probably stem from the same circle. Some miss placed these verses after 40.’’

Modstander af denne holdning var dog forfatter David Odell-Scott.

Paulus, ikke så slem som man skulle tro?


Det kan udledes af gennemgangen, at Paulus havde en masse stærke og indflydelsesrige kvinder omkring sig, hvilket han var taknemmelig for. Han omgav sig generelt med kvinder, som senere skulle få betydning for den første kristne kirkes udformning. 

Hvorvidt Paulus skrev de Pastorale breve, er der både argumenter for og imod. Der er utvivlsomt meget inkonsistens i forhold til, hvordan det kan udledes, at Paulus behandlede kvinderne omkring sig, i sammenligningen med de tekster (om kvindens rolle over for mandens), som angiveligt alle skulle stamme fra Paulus. 

Websteder:


Videnskabelige artikler: 

  • ’Feminism & Christianity’, A two-way reflection, Denise Lardner Carmody

60 visninger
  • Facebook Social Ikon

©2020 by Det som ikke ses. Proudly created with Wix.com