• Thea Lund Lillebæk

Spændende kvinder i Det Gamle Testamente




Kvinderne i Det Gamle Testamente var ikke blot et anonymt billede på en undertrykt del af samfundet. Mange af de kvinder, som vi læser om i Det Gamle Testamente, er de ufrugtbare, der med Guds hjælp føder prægnante skikkelser (mænd), og disse kvinder får herved betydelige roller i den kristne tro gennem Guds velsignelse af dem.

Sara, Abrahams kone

Et eksempel herpå er Sara - Abrahams kone. Abraham er ifølge både Jødedom, Kristendom og Islam vores stamfader. Abrahams historie er den første i Bibelen efter skabelsesberetningen. Fortællingen om Abraham er fortællingen om Guds udvalgte folk, Israelitterne.

Første gang man møder Abraham, hedder han Abram og er gift med Saraj. Gud viser sig tre gange for Abraham og lover ham velsignelse og mange efterkommere. I 1. Mosebog, kap. 17, 2 står: ’’Jeg vil stifte en pagt mellem dig og mig, og jeg vil gøre dig uhyre talrig.’’. Han giver hertil Abram det nye navn Abraham, som betyder ’fader til en mængde’, og Saraj får navnet Sara. I 1. Mosebog, kap. 17, 15-17 står:


''Gud sagde til Abraham: »Din kone Saraj skal ikke længere hedde Saraj. Hendes navn skal være Sara. Jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn med hende. Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folkeslag, ja, folkekonger skal nedstamme fra hende.’’.

Det viser sig, at Abraham og Sara ikke kan få børn, men en dag kommer Gud på besøg og lover, at Abraham og Sara skal få en søn. De får sønnen Isak. Han bliver gift med Rebekka, der føder tvillingerne Esau og Jakob. Jesus Kristus er Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommer.

Sara er derved israelitternes stammoder og spiller derfor en betydelig rolle for hele den kristne tro.

Hannah, Samuels moder

Endvidere kan nævnes Samuels moder Hannah. Hannah er, inden hun føder Samuel, barnløs og ufrugtbar. Hannah er ulykkelig over ikke at kunne få børn. Hun beder grædende til Gud om, at det må kunne lade sig gøre. Herefter bliver hun gravid og føder en søn, som hun kalder Samuel. ’’ (…)’For jeg har bedt Herren om ham’, sagde hun’’, 1. Samuelsbog kap. 1, 20.

Samuel ender med at blive den sidste regerende dommer i det gamle Israel, dvs. at han er krigsherre, lovgiver og højeste retsinstans, som hjælper med at regere og lede Israel før kongetiden. Det er ham, som salver kong Saul, den første konge i Israel - og senere ligeledes kong David.

Gud lover kong David, at hans efterkommere skal være konger i Jerusalem. Den sidste konge af Davids efterkommere, Sidkija, bliver fjernet fra tronen i Jerusalem i år 586 f.Kr., hvilket baner vej for profetien om den kommende Davidssøn, nemlig Jesus Kristus, der vil komme og genoprette Davids kongerige.

Ruth, kong Davids stammoder

Ruth bliver som ung kvinde enke, da hendes mand Maklon dør, før de har fået børn. Maklons bror og far dør også og hans mor, Ruths svigermor Noomi, ønsker at tage til Betlehem, hvor hun kommer fra. Ruth, som altid har boet hos sin svigerfamilie, beder Noomi om at tage hende med sig. Hun ankommer, som fattig enke, til Betlehem, hvor hun bliver nødt til at samle aks på en mark for at forsørge sin svigermor. Ejeren af marken, Boaz, er i familie med Noomi, og han tager senere Ruth til sin hustru. Ruth bliver oldemor til kong David.

Ruths berømte bøn til Noomi, om at tage hende med sig til Betlehem, bliver nogle steder anvendt ved protestantiske vielser, Ruths bog, kap. 1, 16:


’’Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå.’’.


Mange mener, at det afgørende i Ruths bog er hendes tillid til Gud.

Debora, dommeren og profeten

Til sidst skal nævnes et eksempel på en kvinde i Det Gamle Testamente, som ikke ved Guds hjælp føder en fremtrædende mand i Bibelen. Nej – hun er selv leder af israelitterne.

Debora var profetinde og kvindelig dommer. Israelitterne kom til hende med deres retssager. Hun er den eneste kvindelige dommer i Bibelen. Debora profiterede israelitternes sejr over kana’anæerkongen Jabin, som havde undertrykt dem. Hun drog med i slagmarken og sejrede sammen med hærføreren Barak. Dommerbogen, kap. 5, 1-2:

’’Den dag sang Debora og Barak, Abinoams søn: Israels høvdinge gjorde klar til kamp, folket mødte villigt frem, pris Herren!’’.

Debora bliver nogle gange kaldt ’Israels Moder’ – hvilket er et udtryk, som stammer fra hende og Baraks sejrssang.

Kvinderne bliver overset

Det må med udgangspunkt i ovenstående statueres, at der findes mange eksempler (også mange flere end de opregnede!) på, at kvinder indtager fremtrædende roller i Det Gamle Testamente. Det er dog ikke altid, at deres historier bliver fortalt – i hvert fald ikke i samme omfang som mændenes historier. Det kan måske skyldes, som teolog Bodil Skjøtt også mener (angivet i første del af denne serie om 'kristendom og feminisme'), at traditionen har en tendens til at tolke kvinden ud af historien, særligt ved mundtlige overleveringer. Derfor kan kvindernes fortællinger også komme til at fylde mindre end mændenes i deres gengivelser.

’’The common assuption that elders (in temples) were men fails to consider the fact that the Hebrew ’masculine’ plural can include women. It also ignores the biblical passages that highlight the responsibility that all members of the community, man or woman, family or tribe, bore toward Israel’s public and private religious obligations. (…) Even more specifically, the Bible delneates positions of authority that women held within their communities.’’.

Selvom de israelske kvinder fra jernalderen var undertrykte, mener Beth Alpert Nakhai, som er professor ved ’the Arizona Center for Judaic Studies’, jf. ovenstående citat, at man nogle gange kan have en tendens til at undervurdere, at de første israelske kvinder rent faktisk havde en større religiøs betydning, end man først måtte antage, og denne bør ikke minimeres i den historiske gengivelse.



Websteder:



Videnskabelige artikler:


  • 'Women in Israelite Religion': The State of Research Is All New Research, Beth Alpert Nakhai, s. 6.


88 visninger
  • Facebook Social Ikon

©2020 by Det som ikke ses. Proudly created with Wix.com