• Thea Lund Lillebæk

Spirituel eller kristen? – The Law of Attraction & New Age-kirke



New Age er en bevægelse, som er opstået i den sidste del af det 20. århundrede i den vestlige kultur. Bevægelsens navn ’New Age’ (oversat til ’Den nye tidsalder’) stammer fra en overbevisning om, at mennesket bevæger sig imod et højere bevidsthedslag. Overbevisningen er karakteriseret ved en individuel og eklektisk indgangsvinkel til spirituel søgning, men der findes ikke en generelt, anerkendt definition af begrebet - da det hverken er en religion eller trosbekendelse - men derimod en samlebetegnelse for en række terapiformer, enkeltpersoner samt grupper. Man kan sige, at bevægelsen bygger på et holistisk (helhedspræget) verdenssyn i ønsket om en bedre verden. Bevægelsen kendetegnes ydermere ved at kombinere forestillinger, metoder og helligskrifter fra forskellige religioner med henblik på personlig og spirituel udvikling. En udbredt tro inden for New Age er perennialisme, hvilket er forestillingen om, at alle religioner har en fælles kerne. I kristne kirkesammenhænge har implementeringen af New Age idéer været meget omdiskuteret.

Jeg har selv læst ’Nuets-kraft’ af Eckart Tolle, da jeg var yngre. Eckart Tolle er en frontfigur i New Age bevægelsen, idet hans filosofi bygger på et spirituelt budskab omkring ’væren i nuet’, hvilket går ud på, at man bliver sat fri ved at være fuldstændigt ’til stede’ i tankerne. Derudover har jeg interesseret mig for ’The Law of Attraction’ (oversat ’Loven om tiltrækning’), som også er et begreb inden for New Age, der går ud på, at man selv har ansvar for, hvad man ’tiltrækker’ i sit liv. Man kan sige, at filosofien går ud på, at man er fri til at bestemme over sin egen skæbne, men hvis noget ikke går som planlagt, er det også ens egen skyld, fordi man ikke havde den rette energi til at tiltrække noget positivt. Jeg har altid følt, at der er mange gode og interessante ting at hente i disse livsanskuelser. Dog er der, for mig, nogle punkter, hvorpå idéerne kontraster meget med mine kristne overbevisninger.

Jeg synes, at det er spændende at undersøge kristendommen ud fra dette perspektiv i sammenhæng med ’at være kristen og uperfekt’- serien af den grund, at jeg mener, at New Age filosofierne lægger et stort pres på individet.

Jesus og Buddha

New Age’s historie kan tilskrives de sene 1960’ere, hvor østlige religiøse strømninger i Vesten og nye metoder inden for psykologi og psykoterapi fik stor popularitet. Bladet ’Year One Catalog’ fra 1972 af Ira Friedlanders blev det første, som publicerede New Age idéerne. Særligt zenbuddhismen har inspireret New Age bevægelsen i en sammenblanding med kristne overbevisninger. Når man sætter kristendom og buddhisme overfor hinanden, anses det, traditionelt set, for to meget forskellige religioner. (læs evt. det tidligere indlæg på bloggen Skal man gøre sig fortjent til Guds kærlighed? for at vide mere om kristendommen).

Buddhisme stammer fra Indien, hvor det havde sin begyndelse i det 6. århundrede f.Kr. Der findes 3 hovedformer for buddhisme: 1.) Theravada, 2.) Mahayana og 3.) Vajrayana, hvoraf Zen-buddhismen tilhører Mahayana. Zen er det japanske ord udledt fra sanskritordet (sanskrit = Indiens klassiske kultursprog) dhyana, hvilket betyder, at meditation fører til Nirvana, som er den ultimative frihed fra lidelse. Zenbuddhisme fokuserer på at opnå Nirvana. Zen afskriver at opnå viden på baggrund af at læse religiøse tekster eller andre religiøse praksisser, men har i stedet fokus på meditation, som en måde at opnå viden på, hvilket minder om Eckhart Tolles teori om ’væren i nuet’ (som tilhører New Age bevægelsen).

Mens nogle teoretikere forsøger at drage paralleller imellem buddhisme og kristendom, er andre kraftigt modstandere deraf. Lighedspunkterne, som der bliver argumenteret for, er for det første, at både Buddha og Jesus Kristus forsøgte at overkomme problemer, som de så ved menneskets ego såsom; stolthed, arrogance, grådighed mv. Mens Buddha så egoet som et resultat af arrogance, hvilket var katalyseret ved smerte, anså Jesus egoet som værende synd. Om forskellen kan man sige, at:

’’Pain centers in the self: sin is a matter of personal relations.’’.

Man kan også argumentere for, at det buddhistiske verdenssyn og kristendommen igen møder hinanden i forbindelse med idéen om, at der dertil hører et behov for at blive sat fri af smerte og synd, men vejen dertil er forskellig. Noget andet er, at visse teoretikere argumenterer for, at begge religioner tror på ’ordets kraft’, i den forstand, at buddhister tror på, at alt i universet har en vibration/energi, og at ord er på samme måde. I den kristne tro tror man på, at skabelsen begyndte med det talte ord, 1. Mosebog, 3: ’’Gud sagde »Der skal være lys!« Og der blev lys.’’. Derudover kan der drages paralleller mellem den buddhistiske askese (som er en religiøst begrundet afholdenhed fra kropslige behov og nydelser) og Det Nye Testamente, men det vil jeg komme nærmere ind på i et fremtidigt indlæg om minimalisme og kristendom. Et sidste kendt argument for at drage en parallel mellem kristendom og buddhisme er, at både Jesus og Buddha blev født af jomfruer. Som nævnt ovenfor, er der mange, som er modstandere af, at man forsøger at sammenligne de to religioner:

’’The essential religious truth claims of Jesus and Buddha differ radically from one another. To think otherwise is to ignore history, logic, and the well-being of one’s soul, since Jesus and Buddha proposed radically different spiritual paths.’’. Mener filosof Derrett, J. Duncan.

Ift. sammenligningen mellem Jesus og Buddha pga. jomfrufødslerne mener Douglas R. Groothius, som er professor i filosofi ved Denver Seminary, at man overser vigtige forskelle i de to fødselsberetninger. I buddhismen blev Buddha født i form af en hvid elefant og teolog Geoffrey Parrinder mener, at fødslen ikke minder om den i kristendommen, siden der i højere grad var tale om en såkaldt ’himmelsk indflydelse’ frem for, at hun (Buddhas mor) blev gjort gravid af Gud på samme måde, som man forstår det i kristendommen: ’’it’s celestial influence rather than a divine seed that enters her.’’. Derudover er de buddhistiske kilder dateret længe efter Lukas og Matthæus evangelierne i Det Nye Testamente.

Der er, som allerede nævnt, også forskel i vejen til frihed fra lidelse de to religioner imellem. Ifølge kristendommen er frelsen at finde i Jesus, Lukasevangeliet 19, 10: ’’For menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.’’. Buddha underviste i, at spirituel frihed kunne findes ved at slippe fri af lyst/begær og ønsket om at tilfredsstille egoet. Til sidst kan nævnes, at mens man som kristen tror på himmelen og et evigt liv, tror buddhister på genfødsel i et evigt kredsløb, indtil man når Nirvana.

Det kan herved konkluderes, at der er enkelte lighedspunkter religionerne imellem, men også mange forskelligheder, som det er svært at se bort fra. Det drejer sig særligt om måden hvorpå, man mener, at frihed kan opnås. Der er derved nogle essentielle forskelle, der gør New Age præmissen om blanding af religionerne svær, men ift. perennialisme (forestillingen om, at alle religioner har en fælles kerne) kan der modsat argumenteres for, ar der er en lighed at finde i ønsket om frihed fra lidelse. Det må herefter være op til debat, hvorvidt (eller i hvor høj grad) der kan sættes lighedstegn mellem synd (i kristendommen) og smerte (i buddhismen).

Det bør nævnes, at New Age bevægelsen også skal ses i lyset af den okkult-religiøse tradition (okkult = dyrkelsen af hemmelig viden), som altid har været til stede i Vesten sideløbende med den kristne, og ikke kun som et udtryk af nye religiøse strømninger fra Østen til Vesten.

The Law of Attraction

’The Law of Attraction’ eller oversat ’Loven om tiltrækning’ stammer i høj grad fra buddhismen, men henhører også under New Age-bevægelsen. Man kan sige, at Buddha introducerede idéen, ved at sige, at dét man er blevet til, er dét man har tænkt: ’’What you have become is what you have thought.’’. Der er også nogle, som mener, at Loven om tiltrækning bygger på idéen om karma. Nogle antager, ydermere, at der er belæg for at statuere, at Loven om tiltrækning også henhører under kristendommen. Principperne af denne overbevisning er som følger:

1.) alt der sker mod dig, har du ansvaret for, 2.) dine positive eller negative tanker bringer dig positive eller negative oplevelser, 3.) tankerne er en energi, som tiltrækker en ligeværdig energi.

Det lyder alt sammen meget specielt, men tankegangen er blevet promoveret af flere fremtrædende personer såsom Oprah Winfrey og Jim Carrey, og denne får til stadighed flere og flere tilhængere bl.a. på Youtube, hvor Loven om tiltrækning er et meget populært emne at tale om. I Sydafrika har visse kristne kirker endda undervist i overbevisningen.

Nogle teologer argumenterer for sammenhængen mellem kristendom og Loven om tiltrækning. Et argument herfor er, som beskrevet ovenfor i analysen af Buddha overfor Jesus, at pointen omkring, at Gud skabte jorden ved det talte ord, også hænger sammen med Loven om tiltrækning, i og med, at dét som man siger/tænker har noget at gøre med, hvad man skaber for sig selv:

’’The reason why this movement is called the Word of Faith movement is because the name ‘Word of Faith’ emphasises the importance and power of your words (MacArthur 1992:342).’’

Disse teologer er af den overbevisning, at der er visse bibelsteder, som understøtter Loven om tiltrækning. I Johannesevangeliet kapitel 4, 24 står: ’’Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.’’.Heraf udleder teolog Bobby Keating, at Gud er et spirituelt væsen, som lever i en spirituel verden. Hertil antager han, at det betyder, at vi derved har mulighed for at kommunikere med ’ham’ (Gud) på et spirituelt niveau (underforstået Loven om tiltrækning). Derudover er et argument, for værdien af Loven om tiltrækning, at man, ved den overbevisning, påtager sig et ansvar for sit liv i stedet for at pålægge det en fremmed magt (Djævelen). Nogle mener, at man påtager sig en offermentalitet ved at kunne pålægge ansvaret, for sine problemer, Djævelen. Teologerne som forsvarer The Law of Attraction argumenterer for at Jesus jo netop i kristendommen overvandt Djævelen: ’’Is it not true that Jesus defeated the devil? Is it not true that Jesus not only forgave our sins but also gave us dominion over the devil and the world? Are we not told in the Bible that all we have to do is resist the devil and tell him to leave? Satan is a defeated foe.’’. Panteismen er overbevisningen om, at Gud er i alt, hvilket betyder, at alt er en manifestation af Gud. Hvorfor der kan argumenteres for, at mennesker også deraf er en manifestation af Gud, hvilket er endnu et argument, der fremføres af nogle, for at Loven om tiltrækning har sin plads i den kristne tro.

Yderligere bibelsteder, der kan nævnes som argumentation for at drage paralleller mellem Loven om tiltrækning og kristendommen, er: Matthæusevangeliet kapitel 21, 22: ’’Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.’’. Matthæusevangeliet kapitel 7, 7: ’’Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.’’, og Lukasevangeliet kapitel 17, 21: ’’man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.’’. Opsummerende er argumentationen altså, at den spirituelle kraft er hos en selv – og derved er ansvaret også hos selvet.

Et stort ansvar


Loven om tiltrækning pålægger individet et stort ansvar, da alle ens omstændigheder er bestemt ud fra ens egne tanker. Derved bliver troen centreret omkring en selv frem for at være centreret omkring Gud:

’’Faith is therefore not faith in God but a force one directs at God to manipulate him or to equip him to do as the faith practitioner sees fit.’’. (Frigulti 2015:25).

Man kan mene, at det ikke stemmer overens med hverken nådens budskab eller med, at man kun ved troen på Jesus kan finde frelse. I Paulus brev til Romerne kapitel 2, 2 står: ’’Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed.’’. Ved nåde kan forstås eftergivelse af en straf eller overbærenhed/tilgivelse. Det betyder altså, at man som kristen får ’mere’, end hvad man fortjener (pga. synd) ved at blive behandlet nådigt. På den måde mener jeg, at der er et modsætningsforhold til Loven om tiltrækning, hvor man altid kun får, som man fortjener, ud fra hvor positiv en indstilling man har haft overfor noget. Nåden er meget svær at forstå, og man kan sige, at Loven om tiltrækning forsøger at tage afstand fra en offermentalitet, som nogle mener, at man kan finde i nådens budskab. Samtidig gør Jesus det også klart, at det ej er nogen lykke at leve i smerte/synd. Loven om tiltrækning lægger altså en meget stor vægt på selvet:

’’The working presupposition of this doctrine is that one’s mental attitude determines what one believes and confesses, which in turn determines what one gets from God.’’.

I Salmernes Bog kapitel 145, 8-9 står: ’’Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. Herren er god mod alle, hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.’’ og i Klagesangene kapital 3, 22-23 står: ’’Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.’’. Ydermere fremgår det af Mikas Bog, kapitel 7, 18-19: ’’ Hvilken gud er som du, der tilgiver skyld og bærer over med synd hos den rest, du ejer? Du, som ikke bliver ved at være vred, men holder af at vise godhed; han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb!’’.

Ved at tro på Loven om tiltrækning, tror man på, at ens egen mentale indstilling bestemmer, hvad man modtager fra Gud. Personligt tror jeg som kristen på, at Gud giver uafhængigt af ens mentale indstilling fordi ’han’ er nådig, og derved ser jeg personligt en forskel på the Law of Attraction, som henhører under New Age-kristendommen og den traditionelle kristendom.

Forskellige veje til frelse

Slutteligt kan det udledes, at vejene til frelse i kristendommen og buddhismen er forskellige. I New Age-bevægelser forsøger man at finde en fælles kerne i forskellige religioner. Der kan argumenteres for og imod, at både kristendommen og buddhismen forsøger at frigøre sig fra (egoet og synden), samt opnå det samme (frihed/frigørelse), hvilket kan være en fælles kerne. Mange New Age overbevisninger forsøger dog at pålægge individet et meget stort ansvar. Som kristen tror jeg på, at jeg ikke behøver at bære hele ansvaret for mit liv selv. Derved er der et modsætningsforhold mellem New Age overbevisningerne og min egen kristne overbevisning. Uanset hvad, så kan man sige, at budskabet i kristendommen er at elske folk på trods af forskellige meninger og trosretninger:

’’Furthermore, after much contemplation, I believe that we as Christians are to love – love all people regardless of how different they are from us or how different their beliefs are.’’, Vivian Loughlin.

Websteder:

Videnskabelige artikler:

  • 'The Law of Attraction – A Christian perspective’, Pastor Bobby Keating.

  • ’Christianity, The Law og Attraction and The One Command’, Beverly Fells Jones.

  • ’Does the Christian worldview provide a place for The Law of Attraction? (part 1): An apologetic evaluation of the roots of this doctrine’, Daniel J. Maritz & Henk G. Stoker.

  • ’The Temptation of Buddha/Christ and the Fourth Gospel’, Zacharias P. Thundy.

  • ’The Buddha and the Christ: Looking at Jesus through Buddhist Eyes’, Vivian Laughlin.

  • ’Jesus and Buddha: Two masters or one? Derrett, J. Duncan.

111 visninger1 kommentar
  • Facebook Social Ikon

©2020 by Det som ikke ses. Proudly created with Wix.com